Urban Achievers – generation hardcore århus

Århusiansk hardcore har det godt, blandt andet på grund af koncertarrangørerne Klub Arrogant og Raum Eins, og demonstreret ved trouble makers i Urban Achievers, der trækker klare spor fra amerikansk hardcore punk i still med Black Flag og Minor Threat (og punk). Det er afstumpet med gode riffs og desperat vokal. De har blandt andet spillet med Cola Freaks, The Spits, Tumor Warlord og KVB m.fl. Urban Achievers har ikke udgivet noget endnu, men der ligger demoer på deres Soundcloud-side. Stilen, 1-2 minutters eksplosive numre: “Problem Child”, “Hipster”, “Dogshit Avenue”, “Generation Youth”, “Breeches”, “Led To Believe”.

Læs resten

Udgivet i DK, Introducing | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Ital – Doesn’t Matter

Next level-producer Daniel Martin-McCormick fra Washington, som tidligere indspillede med Black Eyes (Dischord Records) og som Sex Worker (Not Not Fun) m.fl., har lanceret sit nye projekt Ital (album “Hive Mind” på 100 % Silk), der snart vender forbi København. Ital er en driblende blanding af house, IDM og ambient, og blandt andet mixer McCormick et avanceret elektronisk afsæt med low-brow samples af en kendt popsangerinde, uheldigvis lige inden hendes død. Bortset fra dét, og at der er et nummer, der hedder “Israel”, så er musikken humoristisk på en ret tilbagelænet facon. Grundsolidt Los Angeles-basgroove, overdrevet brug af effekter og synthetisk lyddesign, som skaber en skæv fornemmelse af et querky, halvt robotisk Blade Runner-univers. Læs resten

Udgivet i International | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Nick Waterhouse, tidens kollaps

Af Eva Hurtigkarl. Dette er en del af Favorite People, en åben klub af gæsteskribenter, der opdager, undersøger og deler deres musikbesættelse.

En af de helt store tendenser lige for tiden er fortiden. Vintage tøj, vintage lyd og instragram’s 19-7 filter, der kan få mine iPhone-billeder til at se helt vildt gamle ud. Selv hører jeg masser af musik fra dengang, mine forældre var unge, men nogle gange får jeg bare nok. Så tænker jeg, at den musik vi burde dyrke i 2012, er den, der kendetegner vores egen generation.

I stedet for at synke falsk-nostalgisk ned i 1960’erne og ærgre os som bare fanden over, vi ikke var unge dengang, burde vi fejre den musik, der bliver lavet nu. Jeg kan så godt lide livemusik, og jeg foretrækker altså at gå til koncert og høre musikere, der stadig er levende. Jeg skulle mene, at der foregår en masse godt på nutidens musikscene, der er værd at bruge sin opmærksomhed på – og hvem ved, måske dem, der er unge om 40 år, vil ærgre sig over, at de ikke var unge i 2012?

Time’s All Gone

En af dem, der nok allermest ønsker, at han var født i 1942, må være 25-årige Nick Waterhouse fra Huntington Beach, Californien. Han både ligner og lyder som noget fra begyndelsen af 60’erne, se billedet.

Nick Waterhouse udgav den 1. maj i år sin debutplade med den passende titel “Time’s All Gone” på Innovative Leisure, men fik allerede sit gennembrud med EP’en “Is That Clear” fra 2011. Inden da havde han udgivet 45-rpm singlen “Some Place” på sit eget label Pres Records.

Waterhouse’s trommeslager hedder for det meste Ty Segall, og Waterhouse selv er producer for Hanni El Khatib og Allah-La’s (som han i øvrigt lige har udgivet en split 8” “Don’t You Forget It” sammen med). Hans historie er god, men i stedet for, at jeg skriver den, kan du bare læse den her. Hans musik får mig til at glemme alt det, jeg lige har sagt om at leve lige nu, for her lyder lige nu som gamle dage og gamle dage har aldrig lydt bedre. Og bedst af alt: Nick Waterhouse dør nok først om mange, mange år, så det burde ikke være noget problem at få lov at høre ham live. Læs resten

Udgivet i Favorite people, Paramount | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Lust For Youth – Behind Curtains

Göteborg-baserede Lust For Youth, som nu er Hannes Norrvide solo, har tidligere udgivet og turneret med posh isolation (se billedet), er tilbage med deres anden lp på italienske Avant! Records, som hedder “Growing Seeds”, der i modsætningen til den første lp “Solar Flare” er langt klarere i produktion og singlen “Behind Curtains” næsten et popnummer. Undskyld forsinkelsen, det udkom for et par uger siden, hvilket er en evighed i blogverdenen.

I mellemtiden har Lust For Youth udgivet en split med War/Vår, to eksempler på bands fra North-european post-industrial underworld. Two murky bands, one song each filled with damaged synthesizers, gaunt and heavy beats, vocals like spirits haunting an empty room. Begge bands har siden ændret retning mod synth og pop. Læs resten

Udgivet i Introducing | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Der er ingen som forstår De Høje Hæle

Af Alexander Julin, musikskribent på Eventuelt.org.

Mit første møde med Hælene fandt sted i lyden af “Røvguitar” kort tid inden udgivelsen af “Skal Vi Aldrig Videre?” (2010)

”Gud han giver, og Gud han tager, Gud spiller røvguitar”, lød det, og jeg forstod ærlig talt ikke helt, hvad det gik ud på. Jeg kunne på daværende tidspunkt knap nok forstå om bandet var seriøst, og hvad de ville. For om end at det var punkrock, så fejlede mixningen og masteringen i hvert fald intet – det samme gældte vokalistens humør, der i bund og grund lød til, at have det meget fedt med det hele. Og så virkede det endda til, at det var meningen, at man skulle kunne høre, hvad der blev sunget.

Det skulle der lige tygges lidt på, og i dag synes jeg næsten, at det er en smule pinligt, at jeg ikke faldt pladask for bandet ved første lyt. For mens Gud spiller røvguitar, så spiller De Høje Hæle ustoppelig og charmerende røvballe-punk. Det er ingen ny ting eller en del af en bølge, men blot lyden af et band med så meget spilleglæde, at det skulle smeltes ned på lak. Læs resten

Udgivet i DK, Favorite people | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Pop Revolutionen 2012 – festival i øjenhøjde

Den niende udgave af aarhusfestivalen Pop Revo finder sted i den kommende weekend. En musikalsk begivenhed, der har All Tomorrow’s Parties som sit forbilllede, og foran et relativt beskedent publikum kan man således se tilbage på besøg af musikpersonligheder, som ingen andre ville røre ved; Television Personlities, Clientele, Goodiepal, The Embassy og Bear Quartet; uforglemmelige koncerter med navne som Caribou, Xiu Xiu, Frightened Rabbit, Gang Gang Dance m.fl.; og også danske bands som 18th Dye, Cola Freaks og Kirsten Ketsjer. Der er vægt på smadder, melodi og øjenhøjde til publikum, ikke eksperimental og noise.

I år er der 17 bands på programmet. Vi har samlet noget af det bedste i mixtapet herunder, men læg især mærke til den amerikanske lo-fi-duo, der har perfektioneret guitar- og trommer-udtrykket, Swearing At Motorist (Dave bor ganske vist i Hamburg for tiden). Dylan Baldis grunge/slackerdrøm Cloud Nothings, der lige har udgivet sit andet album “Attack On Memory”. Den insisterende San Fransisco-trio The Soft Moon med et mørkt synthpostpunk lydbillede, som er meget fedt om natten. Det svenske kollektiv Samling, der udspringer af arty 60′er og 70′er psykedelisk musik. Og Pop Revo-favoritten Spencer Krug med Moonface. Osv. Læs resten

Udgivet i Mixtape, Perfect prescription | Tagget , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Melody’s Echo Chamber – Crystallized

Psychpoppens sydende solfilter møder den æteriske pigevokal i denne 7″-udgivelse af Melody Prochet og Kevin Parker (Tame Impala), der kommer på Fat Possum. Nummeret er indspillet som en korrespondance mellem Frankrig og Australien, derfor er det kun hende, der er med på billedet. Det er overstyret fra første anslag, men flyver alligevel med en fintfølende lethed. Dén dialog er meget smuk, specielt når epilogen er halvandet minuts vred fuzz. Læs resten

Udgivet i Introducing | Tagget , , , , | Skriv en kommentar